Hvorfor kører min robotplæneklipper i cirkler?
Mange mennesker som tilfældigt observerer at deres robotplæneklipper kører forvirret rundt i cirkler på græsplænen undrer sig meget over hvad der sker.
Der kan være to ting galt, men heldigvis er det oftest den ene ting.
Defekt hjulmotor eller løst hjul
Har du en ældre eller uheldig robotplæneklipper, så kan det være en defekt hjulmotor som gør at det ene hjul ikke kører rundt. I dette tilfælde skal du have fat i en ny hjulmotor. Bemærk at det i sjældne tilfælde også kan være kredskortet i robotten som er defekt og ikke sender strøm ud til hjulmotoren.
Spiralklipning
Robotplæneklippere som Husqvarna Automower benytter sig af en funktion kaldet spiralklipning for at effektivisere klipningen af din græsplæne. Denne funktion aktiveres automatisk, når robotten registrerer, at den bevæger sig ind i et område med højere eller tykkere græs. Ved at klippe i en spiralform kan plæneklipperen sikre en mere jævn og ensartet klipning på netop disse områder.
Grunden til at robotplæneklippere nogle gange ser ud til at køre i cirkler, skyldes altså disse avancerede klippemønstre, der sikrer en effektiv og grundig vedligeholdelse af din græsplæne. Husqvarna Automower er designet til at tilpasse sig forskellige græsforhold og sikre optimal klipning uden konstant manuel justering.
Ønsker du ikke at robotten kører i cirkler kan Spiralklipning deaktiveres i menuen.

